Hvorfor nu alle de kommaer?
Det er kun i de færreste tilfælde, at et forkert eller udeladt komma kan ændre en sætnings betydning. Af samme grund kan det synes mærkværdigt, at kommatering er så omdiskuteret, som det er tilfældet, og det er da også ofte omgivet med stærke følelser, når kommateringen bliver ændret.
Da det ny komma, som også kaldes enhedskomma, blev indført, affødte det en mindre 'kommakrig', som det er blevet kaldt. Krigen beroede blandt andet på en række fejlopfattelser, såsom at det nye komma skulle være mindre grammatisk.
Hvis man overhovedet kan tale om grader af grammatikalitet, synes det dog at være omvendt. Hvis man skal forstå det ny komma, vil jeg påstå, at det kræver større grammatisk indsigt, end hvis man skal forstå det traditionelle komma. Derfor giver det heller ingen mening, når det traditionelle komma ofte omtales som det grammatiske komma.
To bliver til ét
I 2004 blev de to kommasystemer erstattet af et samlet kommasystem - i hvert fald formelt set - og det lykkedes Sprognævnet så godt som at afblæse den verserende kommakrig. Rent faktisk er reglerne efter 2004 næsten 100 % identiske med kommareglerne fra før 2004, og samlingen af reglerne er således et rent formelt spørgsmål om, hvordan kommaparagrafferne er struktureret. Reglerne er således ikke længere struktureret i to selvstændige kapitler, men er samlet i ét kapitel. Ordlyden er dog som sagt stort set identisk. Det er fortsat valgfrit, om man vil sætte komma før ledsætninger, og Sprognævnet anbefaler stadig, at man ikke sætter komma før ledsætninger. Det vil sige, at Sprognævnet stadig anbefaler det nye komma.
Hvad er så stridens kerne? Jo, det er de valgfri kommaer før en ledsætning, så lad os begynde med, hvad en ledsætning er.
Begrebet ledsætning bliver ofte anvendt lidt upræcist af selv professionelle sprogbrugere. Det kommer jeg tilbage til lidt senere. For først at definere begrebet ledsætning er det, som ordet antyder, en sætning, der fungerer som led i en anden sætning. Nogle sprogvidenskabsfolk sondrer mellem ledsætning og bisætning således, at en bisætning er en sætning med en bestemt struktur, mens en ledsætning som sagt er en sætning, der fungerer som led i en anden sætning. I skriftsprog er ledsætninger næsten altid opbygget som bisætninger, og bisætninger er næsten altid ledsætninger.
Den struktur, bisætninger har, er den såkaldte nav-struktur eller omvendt ordstilling. Bogstaverne nav refererer til sætningsledenes rækkefølge i begyndelsen af bisætningen, hvor n er subjektets plads, a er et eventuelt adverbial, fx ikke, og v er verbets plads, som fx: det er fint at drengen ikke spiser lego. Her er drengen subjekt (n-pladsen), ikke er adverbial (a-pladsen), og spiser er verbal (v-pladsen).
Den "ligefremme" ordstilling finder man derimod i hovedsætninger, fx: drengen spiser ikke legoklodser. Her kommer a-leddet efter v-leddet, mens subjektet kan komme før v-leddet eller mellem v-leddet og a-leddet.
Det komplicerede ledsætningsbegreb
Det er ledsætningerne, der gør det hele vanskeligt at have med at gøre, men hvis vi starter allerede ved helsætningerne, opstår der ofte tvivl om, hvordan helsætningen afgrænses.
I sætningen jeg elsker når vi spiser lego er når vi spiser lego således ledsætning, men det er hele sætningen, der er hovedsætning og ikke blot sætningsfragmentet jeg elsker.
Hvorfor er det nu relevant?
Et lignende problem opstår ved ledsætninger. I sætningen Det er mig der spiser lego som smager dejligt kan kommaerne sættes på fire forskellige måder, hvoraf kun de to er tilladt:
1. Det er mig, der spiser lego, som smager dejligt
2. Det er mig, der spiser lego som smager dejligt
3. Det er mig der spiser lego, som smager dejligt
4. Det er mig der spiser lego som smager dejligt
I traditionel kommatering er sætningen let nok at få skåret. Vi kan relativt let se, at der begynder en ledsætning før der, og at der begynder en ny ledsætning
før som. De følger tilmed skolegrammatikkens tommelfingerregler om, at der og som kan udskiftes med hinanden begge steder.
I sætning nr. 1 er kommaerne derfor korrekt sat, hvis man bruger traditionelt komma.
Men hvis man bruger nyt komma, kræver det en bedre forståelse for, hvad en ledsætning er. Vi kan som sagt blive enige om,
at der begynder en ny sætning før der og som, men når man sætter nyt komma, skal der ikke komma før ledsætninger, kun efter ledsætninger.
Spørgsmålet er derfor, om der slutter en ledsætning i helsætningen inden den selv slutter.
Ofte ser man her en argumentation, som går på, at sætningsfragmentet der spiser lego er en ledsætning, og at der derfor skal komma efter lego. Dvs. at sætning (3) ville være korrekt. Men det er ikke tilfældet.
Når det ikke er tilfældet, skyldes det, at den følgende ledsætning: som smager dejligt, er indeholdt i den første ledsætning: der spiser lego - det er jo legoen, som smager dejligt. Helsætningen indeholder således de to ledsætninger:
- der spiser lego som smager dejligt
- som smager dejligt.
Da begge ledsætninger slutter samme sted som helsætningen Det er mig der spiser lego som smager dejligt, skal der ikke komma i sætningen, hvis man sætter nyt komma.
Af samme årsag foreslår grammatikere som Paul Diderichsen, at begrebet underordnet sætning erstattes med begrebet indordnet sætning.